Klar, parat, start!

Så er vi atter i fuld gang med et nyt og frisk skoleår.
Mandag den 14. august mødte eleverne ind fra en lang sommerferie; nogle for første gang, andre for 10.

Skolen har dog ikke ligget stille hen, mens eleverne har holdt ferie. Der er blandt andet bygget en ny multiscene/boldbane i den øvre skolegård, og i den nedre skolegård er tal og figurer i skolegården blevet malet op. Græsset på fodboldbanen og træer og buske på Sumpen har også nydt godt af en ferie, så alt og alle var klar til at tage imod eleverne den første skoledag.